Om LUNDQUIST Human Resource

HR-ekspert Lene Lundquist – et stærkt fundament

I 2006 fik jeg, efter godt 20 års arbejde med HR, leder- og medarbejderudvikling inden for undervisnings- og konsulentområdet, lyst til at ”stå på egne ben”. Derfor stiftede jeg LUNDQUIST Human Resource.

Missionen er at bringe HR på dagsordenen i mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil hjælpe med at skabe sammenhæng mellem virksomheders strategi, forretningsmæssige mål og menneskelige ressourcer.

Visionen er at levere fleksible personaleløsninger, så det bliver let og effektivt for de mindre og mellemstore virksomheder at sætte fokus på deres menneskelige ressourcer.


LUNDQUIST Human Resource arbejder ud fra følgende værdier:

Dedikerede og villige til at bruge tid og kræfter på at servicere vores kunder.

Tilgængelige og står til rådighed, når der er brug for os.

Hurtige til at give feedback på dine forespørgsler og problemstillinger.

Lenes stærke fundament:

Mine erfaringer stammer fra en lang række større og mindre virksomheder – private som offentlige. Og det er i de mindre virksomheder, jeg har fået oplevelsen af, at jeg virkelig kan være med til ”flytte noget”.

En stærk praktisk orientering bygget på et teoretisk fundament betyder, at jeg befinder mig godt i samspillet med både direktøren og smeden i produktionen.

Kompetencer som planlægning, styring og organisering er styrker, som har fulgt mig igennem stort set alle mine jobs. Det har været som ansvarlig for ledelse af 30 medarbejdere, der dagligt skulle lave mad til 700 personer. Det har været i undervisningsverdenen, hvor jeg skulle føre en lang række kursister igennem en læringsproces. Og det er i dag, hvor opgaven er at inspirere forskellige typer af virksomheder til at sætte fokus på optimering af HR-området og dermed praktisk være med til at styrke virksomhedens personalearbejde.

Jeg er kendt for at kunne tage de lange seje træk uden at miste interessen og tålmodigheden og dermed også sikre, at opgaven bliver fulgt helt til dørs.

Uddannelsesbaggrund:
  • Ansættelsesret
  • Master i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP), Aalborg Universitet
  • Merkonom i Personaleudvikling og Regnskab
  • Psykologi
Den mere private side

Jeg er passioneret for god mad og udsøgte vine. Ind imellem “går det ud over” venner og familie, og sjovt nok siger de altid ja tak til at være forsøgsdyr, når de kulinariske evner skal finpudses. Køkkenkunsten smitter også af på min anden interesse – interessen for Frankrig, som jeg elsker at besøge, når der skal fyldes ny energi på batterierne.